
Jeg købte for nogle år siden “filt runde krukker” af Mette Østmand som e-bog da jeg trængte til lidt nye input, og har længe gerne villet filte en rund æggevarmer/beholder til min mor. Det var jo en god undskyldning for at købe en ny bog, men da jeg har rigeligt med bøger på hylderne blev det denne gang en e-bog.

Jeg elsker at vådfilte, hele processen i at skabe noget fast af den fine uld giver en kæmpe tilfredsstillelse
Det er især noget jeg oplever når jeg laver skåle.
Nu har jeg efterhånden filtet en del skåle/krukker og er begyndt at udfordre mig selv i forhold til formen og strukturen af den færdig filtede uld. Ved at undlade ballonen til at forme krukken, har jeg fået et andet udtryk i formen. Jeg er ikke helt tilfreds endnu og tænker jeg skal lege videre, måske prøve at fiksere skålen i ovnen.

Skåle er et sjov og overskuelig projekt, hvis man har prøvet at filte før. Det eneste minus er hår i munden når man skal puste ballonen op……..
God fornøjelse
